DesignHaver har igennem de sidste 15 år brugt Pia Enghild som vores faste fotograf. Pia har en unik evne til at fange de præcise perspektiver i vores havedesigns, som vi gerne vil fremhæve, og hun formår at indkapsle de små detaljer, som giver liv og variation i vores cases. Hun formår at indfange planternes struktur, form og farver, så der opstår vitalitet og nærvær i fotografiet. Og hun gennemskuer lynhurtigt både sammenhæng og kontraster i materialevalg og form i haverne. Pia er kompromisløs, når hun påtager sig en opgave. Om det er morgengryet hun jagter eller nattens blå time, går hun all in og møder altid veloplagt og med en kreativ tilgang . Hun har en fantastisk evne til gennem sine fotos af fortælle præcis, hvad vi ønsker at vise vores kunder. Med hendes signatur i fotoet, opnår vi i DesignHaver en genkendelighed, som vi sætter stor pris på i vores branding og storytelling set over en lang årrække af havedesigns af meget forskellig karaktér.